Omregn mellem timeløn, månedsløn og årsløn begge veje, og se feriepenge, pension og ATP-bidrag lagt oveni.
Timeløn er, hvad du får per time, du arbejder, og bruges typisk til timelønnede og deltidsansatte. Månedsløn er et fast beløb per måned, uanset om måneden har flere eller færre arbejdsdage end normalt. Årsløn er blot månedslønnen ganget med 12, og bruges ofte til at sammenligne jobtilbud eller til at regne feriepenge og pension ud fra et helt års indkomst.
Et år har 52 uger, som fordelt jævnt på 12 måneder giver 4,33 uger i gennemsnit per måned. Ganger du din timeløn med dit ugentlige timetal og derefter med 4,33, får du din månedsløn. Ved en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen svarer det til 160,33 timer om måneden, et tal du måske har set på en lønseddel uden at vide, hvor det kom fra.
| Timeløn | Månedsløn | Årsløn |
|---|---|---|
| 150 kr./t | 24.050 kr. | 288.600 kr. |
| 175 kr./t | 28.058 kr. | 336.700 kr. |
| 200 kr./t | 32.067 kr. | 384.800 kr. |
| 220 kr./t | 35.273 kr. | 423.280 kr. |
| 250 kr./t | 40.083 kr. | 481.000 kr. |
| 300 kr./t | 48.100 kr. | 577.200 kr. |
Beregnet med 37 timer om ugen × 52 uger / 12 måneder = 160,33 timer om måneden.
Kender du i stedet månedslønnen, regner du den anden vej. Jo flere timer om ugen, jo lavere bliver den beregnede timeløn ved samme månedsløn, fordi lønnen så er fordelt på flere arbejdstimer.
En hyppig fejl er at antage, at en måned altid har præcis 4 uger, og derfor dividere månedslønnen med kun 4 gange timetallet. For en månedsløn på 35.273,33 kroner ved 37 timer om ugen giver det en forkert timeløn på 238,33 kroner, mens den korrekte beregning med 4,33 uger giver 220 kroner. Forskellen skyldes, at 12 måneder gange 4 uger kun giver 48 uger, ikke de 52 uger, et år faktisk har.
Den slags omregning er nyttig, når et jobopslag kun oplyser en årsløn, og du selv vil sammenligne den med en timeløn fra et andet tilbud.
Mange tror fejlagtigt, at den procentdel, arbejdsgiveren indbetaler til pension, er en ekstra udgift for dem selv oveni lønnen. Det er den ikke. Pensionsbidraget, både din egen og arbejdsgiverens andel, er typisk allerede en del af den samlede lønpakke, virksomheden har afsat til stillingen, ikke et beløb der lægges oveni en i forvejen fastsat bruttoløn. Ved en lønforhandling er det derfor den samlede lønpakke, inklusive pension, der er relevant at sammenligne, ikke kun det rene kronebeløb på lønsedlen.
Ifølge ferieloven optjener alle lønmodtagere i Danmark feriepenge svarende til 12,5 procent af den ferieberettigede løn. Feriepengene er ikke en del af selve timelønnen eller månedslønnen, men optjenes løbende og udbetales enten via FerieKonto eller direkte af arbejdsgiveren, når ferien holdes. Se vores feriepenge- og dagpengeberegner for en fuld gennemgang med flere eksempler.
I modsætning til feriepenge findes der ingen fast, lovbestemt pensionsprocent. Pensionsbidraget aftales i din overenskomst eller ansættelseskontrakt og ligger typisk et sted mellem 8 og 17 procent af lønnen, ofte fordelt med en mindre del betalt af dig selv og en større del betalt af arbejdsgiveren. Beregneren beder derfor om din egen kendte procentsats i stedet for at gætte på en sats, der ikke ville passe til din situation.
ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er et fast, lovbestemt bidrag, som de fleste lønmodtagere betaler til sammen med deres arbejdsgiver. For en fuldtidsansat med mindst 117 timer om måneden er det samlede bidrag i 2026 297 kroner om måneden, hvoraf du selv betaler en tredjedel, 99 kroner, og arbejdsgiveren betaler de resterende to tredjedele, 198 kroner. Kilde: ATP og Beskæftigelsesministeriets satser for 2026.
Arbejder du deltid, er ATP-bidraget lavere. Ved 78 til 116 timer om måneden er det samlede bidrag 198 kroner, ved 39 til 77 timer er det 99 kroner, og under 39 timer om måneden betales der slet ikke ATP. Beregneren regner automatisk den rigtige sats ud fra det timetal om ugen, du indtaster.
Arbejder du et varierende antal timer fra måned til måned, for eksempel som vikar eller ved projektansættelse, giver det bedst mening at regne med den faktiske timeløn ganget med de reelt arbejdede timer i hver enkelt måned, i stedet for at bruge en fast gennemsnitlig omregningsfaktor som 4,33 uger. Omregningen til en fast månedsløn er mest præcis for et jævnt, ugentligt timetal, der ikke ændrer sig fra måned til måned.
Nogle arbejdspladser tilbyder bruttolønsordninger, hvor et gode, for eksempel en avis, en sundhedsforsikring eller ekstra pension, trækkes fra bruttolønnen, før AM-bidrag og skat beregnes, i stedet for at blive betalt af den allerede beskattede nettoløn. Det gør godet reelt billigere for dig, fordi du sparer skatten af den del af lønnen, men det sænker samtidig den bruttoløn, der står øverst på lønsedlen og bruges til at beregne feriepenge og visse forsikringsydelser.
Alle beløb i denne beregner er bruttoløn, altså lønnen før skat. Vil du se, hvad et bestemt løntal bliver til efter AM-bidrag og skat, kan du sætte din måneds- eller årsløn ind i vores skatteberegner og få vist en fuld opdeling af de enkelte skattetrin samt din endelige nettoløn.
Gang timelønnen med det ugentlige timetal og derefter med 4,33 (52 uger fordelt på 12 måneder). Ved 37 timer om ugen svarer det til at gange med 160,33.
Det afhænger af det ugentlige timetal. Ved 37 timer om ugen bliver det 35.000 / 160,33 ≈ 218,30 kr. i timen.
Fordi et år har 52 uger, og 52 delt på 12 måneder giver 4,33, ikke 4. Regner du med kun 4 uger, ender du med en forkert, for høj beregnet timeløn.
12,5 procent af den ferieberettigede løn, ifølge ferieloven. Det gælder både timelønnede og fastlønnede.
Der findes ingen fast sats. Pensionsprocenten aftales i din overenskomst eller kontrakt og ligger typisk mellem 8 og 17 procent, så indtast din egen kendte sats i beregneren.
297 kr. om måneden i alt, hvoraf du selv betaler 99 kr., og arbejdsgiveren betaler 198 kr.
Ja, men mindre. Satsen afhænger af antal timer om måneden, og under 39 timer om måneden betales der slet ikke ATP.
Før skat. Brug vores skatteberegner for at se, hvad et bestemt løntal bliver til efter AM-bidrag og skat.
En grundig guide til, hvordan dansk indkomstskat er bygget op i 2026, fra AM-bidrag og personfradrag til bundskat, mellemskat, topskat, top-topskat og skatteloftet.
Forstå hvert felt på din danske lønseddel, fra bruttoløn og AM-bidrag til pension, ATP og den endelige nettoløn, med et gennemregnet eksempel.
Forstå samtidighedsferie, hvor meget ferie du optjener per måned, hvornår den skal holdes, og hvordan feriepenge på 12,5 procent og ferietillæg hænger sammen med det hele.
Forstå hvorfor renters rente gør tid til den vigtigste faktor i opsparing, med gennemregnede eksempler på både opsparing og gæld.
Fortsæt med et andet værktøj inden for økonomi.
Beregn din nettoløn ud fra bruttoløn, kommuneskat og kirkeskat for 2026.
ØkonomiBeregn dine feriepenge (12,5%) eller din dagpengesats for 2026.
ØkonomiBeregn renters rente, simpel rente og hvor lang tid det tager at nå et opsparingsmål.
ØkonomiBeregn dit kørselsfradrag (befordringsfradrag) for 2026 ud fra afstand, kørselsdage, yderkommune og betalingsbro.
Økonomi