Sådan er Regnehjælp lavet

Beregningerne foregår i din browser

Alle beregninger på Regnehjælp køres direkte i din browser med JavaScript, ikke på en server. Når du taster et tal ind i en regnemaskine, sendes det ingen steder hen, det behandles lokalt på din egen computer eller telefon, og resultatet vises med det samme. Det er en af grundene til, at siden ikke kræver login: der er ingen konto at gemme data på, fordi der ikke gemmes noget data om selve dine udregninger i første omgang.

Hvor tallene og formlerne kommer fra

Regnehjælps indhold falder i tre kategorier, som hver har deres egen kilde:

• Matematiske formler som Pythagoras' sætning, kvadratsætningerne, arealformler og sandsynlighedsregning. Disse er etableret matematik, der ikke ændrer sig, og kilden er standard gymnasie- og folkeskolepensum.
• Officielle danske satser som AM-bidrag, personfradrag, skattetrin, kørselsfradrag, feriepenge, dagpengeloft og folkepension. Disse hentes fra Skattestyrelsen (skat.dk), Beskæftigelsesministeriet og Udbetaling Danmark, og hver beregnerside, der bruger en officiel sats, opgiver kilde og årstal i selve teksten.
• Live data som valutakurser, hentet direkte fra Danmarks Nationalbanks offentlige kursfil hver bankdag. Kan kursen undtagelsesvis ikke hentes, viser beregneren i stedet den senest gemte kurs med en tydelig dato.

Hvornår opdateres tallene?

Opdateringsfrekvensen afhænger af typen. Matematiske konstanter og formler opdateres aldrig, fordi de ikke ændrer sig. Officielle satser som skattetrin, personfradrag og kørselsfradrag gennemgås, hver gang Folketinget vedtager en ny lov eller finanslov, typisk ved et årsskifte, men enkelte gange midt på året, som da kørselsfradraget blev forhøjet med tilbagevirkende kraft i 2026. Valutakurser opdateres hver bankdag automatisk. Hver beregnerside viser en opdateringsdato nederst, så du kan se, hvornår netop de tal på den side sidst blev gennemgået.

Sådan bliver en ny regnemaskine til

Før en ny beregner offentliggøres, er formlen bag den efterregnet manuelt mod kendte eksempler, typisk fra en lærebog eller en officiel kilde, for at sikre, at resultatet stemmer. Beregnere, der bruger officielle satser, som skat eller kørselsfradrag, får kildehenvisningen skrevet direkte ind i teksten på siden, ikke kun i en generel fodnote, så du kan se præcis, hvor et bestemt tal kommer fra, uden at skulle lede efter det.

Hvad Regnehjælp ikke kan bruges til

Regnehjælps beregnere giver vejledende resultater baseret på standardregler og simplificerede antagelser, ikke en juridisk eller skattemæssig afgørelse i din konkrete sag. Skatteberegneren bruger for eksempel landsgennemsnitlig kommuneskat og tager ikke højde for individuelle fradrag som rentefradrag eller fagforeningskontingent. Har du brug for et præcist, bindende tal, for eksempel til en selvangivelse, en retssag eller en større økonomisk beslutning, bør du altid tjekke din egen forskudsopgørelse på skat.dk eller søge rådgivning hos en revisor, advokat eller anden fagperson. Regnehjælp erstatter ikke professionel rådgivning, det er et værktøj til at få et hurtigt, retvisende overslag.

Det samme forbehold gælder de matematiske beregnere: de viser den korrekte udregning for det input, du selv indtaster, men de kan ikke afgøre, om du har sat det rigtige problem op i første omgang. Står du med en tekstopgave, er det stadig dit eget ansvar at oversætte opgaven til de rigtige tal og den rigtige formel, før du taster dem ind.

Redaktionel linje

Regnehjælp har ingen redaktion. Alle satser, formler og tekster på siden er tjekket af én person, mig, Balder, som også bygger og vedligeholder resten af siden. Se om-siden for, hvem der står bag. Officielle satser gennemgås systematisk, hver gang den bagvedliggende lov eller finanslov ændrer sig, typisk ved et årsskifte, og jeg stikprøvekontrollerer derudover satser og formler løbende, uden en fast kalenderdato for det. Der er ingen redaktionel proces med flere led, hvilket betyder kortere vej fra fejl til rettelse, men det betyder også, at det er ét menneskes ansvar at opdage fejl, ikke et team.

Fejl og rettelser

Finder du en fejl i en formel, et forkert tal eller en forældet sats, må du meget gerne skrive til os via kontaktsiden. Alle indrapporterede fejl bliver gennemgået, og opdateringsdatoen på den pågældende side rettes, så snart en fejl er bekræftet og udbedret. Det er den hurtigste måde at få rettet noget på, hurtigere end at vente på en generel gennemgang af hele siden.

Ingen bagvedliggende database

Regnehjælp har ingen central database med brugerdata, fordi der ikke er brugerkonti at gemme. Selve indholdet, formlerne og satserne, ligger i sidens kildekode, ikke i en ekstern database, hvilket betyder, at enhver ændring i en sats eller en formel er en synlig, sporbar ændring i selve siden, ikke en usynlig opdatering i en baggrundstjeneste.

Sådan er beregnerne grupperet

De 33 beregnere falder groft i tre grupper. Den første er økonomi og hverdag, som skatteberegneren, kørselsfradragsberegneren, boliglånsberegneren og valutaomregneren, hvor tallene bygger på officielle danske satser. Den anden er ren matematik, som Pythagoras-beregneren, ligningsløseren og sandsynlighedsberegneren, hvor formlerne er etableret skolepensum uden behov for løbende opdatering. Den tredje er praktiske omregnere, som enhedskonverteren og tidsberegneren, hvor selve omregningsfaktoren er en fast, defineret værdi. Guiderne under /guide uddyber udvalgte emner fra alle tre grupper i mere sammenhængende artikelform, mens selve beregnerne er bygget til at give et hurtigt, konkret svar på et konkret tal.

Formler og satser samlet ét sted

Ud over de enkelte beregnersider samler /formler alle formler, der bruges på tværs af siden, ét sted, med forklaring af hvert symbol og et link videre til den relevante beregner. /satser samler tilsvarende alle de officielle danske satser i én oversigt med kilde og årstal for hvert tal, så du ikke skal lede dem frem enkeltvis på de sider, hvor de oprindeligt bruges. Begge sider opdateres samtidig med, at de underliggende beregnersider gør, så de aldrig kommer til at vise et andet tal end selve beregneren.