Første kvadratsætning
(a + b)² = a² + 2ab + b². Kvadratet af en sum er kvadratet af det første led plus det dobbelte produkt plus kvadratet af det andet led.
Se kvadratsætningerne regnet ud med dine egne tal: (a + b)², (a − b)² og (a + b)(a − b), så du kan forstå og kontrollere udregningerne.
(a + b)² = a² + 2ab + b². Kvadratet af en sum er kvadratet af det første led plus det dobbelte produkt plus kvadratet af det andet led.
(a − b)² = a² − 2ab + b². Samme princip som ovenfor, men med et minus foran det dobbelte produkt.
(a + b)(a − b) = a² − b². Kaldes også 'to-plus-minus-sætningen' og bruges bl.a. til at faktorisere udtryk.
(3 + 4)² = 3² + 2×3×4 + 4² = 9 + 24 + 16 = 49, hvilket stemmer med 7² = 49.
(5 + 2)(5 − 2) = 5² − 2² = 25 − 4 = 21.
(7 − 3)² = 7² − 2×7×3 + 3² = 49 − 42 + 9 = 16, hvilket stemmer med 4² = 16.
Den hyppigste fejl med kvadratsætningerne er at tro, at (a + b)² = a² + b², og dermed springe det dobbelte produkt 2ab over. Det er forkert: (3 + 4)² er 49, ikke 3² + 4² = 25. Det manglende led 2ab = 2×3×4 = 24 er netop forskellen mellem de to (49 − 25 = 24).
Geometrisk kan (a + b)² tænkes som arealet af et kvadrat med sidelængde a + b. Det areal kan deles op i et kvadrat på a², et kvadrat på b², og to identiske rektangler med areal a × b hver, tilsammen 2ab. Det er derfor leddet 2ab optræder præcis to gange i formlen.
Kvadratsætningerne kan også bruges baglæns til at faktorisere et udtryk. Ser du fx x² − 9, kan du genkende det som tredje kvadratsætning med a = x og b = 3, og skrive det om til (x + 3)(x − 3) uden at skulle løse en ligning for at finde det.
På mange gymnasiale matematikhold forventes det, at du kan bruge kvadratsætningerne uden hjælpemidler, fordi de går igen i stort set alle emner senere: ligningsløsning, funktioner, differentialregning og faktorisering. At kunne dem udenad sparer tid til de sværere dele af en opgave.
Kvadratsætningerne hænger tæt sammen med andengradsligninger. En ligning som x² − 6x + 9 = 0 kan genkendes som anden kvadratsætning skrevet ud (x − 3)² = 0, hvilket øjeblikkeligt fortæller dig, at x = 3 er den eneste løsning, uden at du skal regne diskriminanten ud. Se vores ligningsløser for en fuld gennemgang af andengradsligninger.
(2,5 + 1,5)² regnes som 2,5² + 2×2,5×1,5 + 1,5² = 6,25 + 7,5 + 2,25 = 16, hvilket stemmer med 4² = 16. Kvadratsætningerne virker på præcis samme måde, uanset om a og b er hele tal, decimaltal eller negative tal.
En god måde at kontrollere, om du har brugt kvadratsætningen korrekt, er at gange parentesen ud led for led i stedet (den såkaldte FOIL-metode: først, ydre, indre, sidst) og sammenligne med kvadratsætningens facit. Får du samme svar begge veje, har du regnet rigtigt.
Tredje kvadratsætning er en hurtig genvej til at gange to tal sammen i hovedet, når de ligger lige langt fra et rundt tal. Skal du regne 21 × 19, kan du se det som (20 + 1)(20 − 1) = 20² − 1² = 400 − 1 = 399, hvilket er hurtigere end at gange 21 og 19 direkte sammen. Samme trick virker for 32 × 28, som bliver (30 + 2)(30 − 2) = 900 − 4 = 896.
Ikke alle udtryk på formen x² plus et tal gange x plus et tal kan skrives om med en kvadratsætning. Udtrykket x² + 5x + 6 ligner umiddelbart en kvadratsætning, men passer ikke til mønstret, for hvis det skulle være anden kvadratsætning, skulle det sidste led være (5/2)² = 6,25, ikke 6. Udtrykket faktoriseres i stedet til (x + 2)(x + 3) ved at finde to tal, der ganges til 6 og lægges sammen til 5. Kvadratsætningerne gælder kun, når leddene passer nøjagtigt til mønstret a² ± 2ab + b².
| Sætning | Formel |
|---|---|
| Første | (a + b)² = a² + 2ab + b² |
| Anden | (a − b)² = a² − 2ab + b² |
| Tredje | (a + b)(a − b) = a² − b² |
De tre kvadratsætninger, som beskrevet i teksten ovenfor.
Ud over de almindelige kvadratsætninger findes tilsvarende regler for tredje potens: (a + b)³ = a³ + 3a²b + 3ab² + b³, og (a − b)³ = a³ − 3a²b + 3ab² − b³. De bruges sjældnere end kvadratsætningerne, men følger samme grundprincip: udtrykket ganges fuldt ud led for led, blot med flere led end ved anden potens.
Skal du kvadrere en sum med tre eller flere led, for eksempel (a + b + c)², virker det samme grundprincip, men med flere krydsled: (a + b + c)² = a² + b² + c² + 2ab + 2ac + 2bc. Hvert par af led ganges sammen og tælles dobbelt, ligesom i den almindelige kvadratsætning med kun to led.
Det er tre regneregler til at gange parenteser ud: (a+b)² = a²+2ab+b², (a−b)² = a²−2ab+b², og (a+b)(a−b) = a²−b².
De bruges til at gange parenteser ud eller faktorisere udtryk hurtigere, uden at skulle gange led for led hver gang.
Ja, indtast dine egne værdier for a og b, så vises alle tre sætninger udregnet med lige netop dine tal.
3² + 2×3×4 + 4² = 9 + 24 + 16 = 49.
5² − 2² = 25 − 4 = 21.
Nej, det er en meget almindelig fejl. Det korrekte svar er a² + 2ab + b², så det dobbelte produkt 2ab må ikke springes over.
Geometrisk svarer det til to identiske rektangler med areal a × b, som opstår, når man deler et kvadrat med sidelængde a + b op i mindre stykker.
Ja. Fx kan x² − 9 genkendes som tredje kvadratsætning og skrives om til (x + 3)(x − 3).
Fordi de går igen i mange senere emner som ligningsløsning, funktioner og differentialregning. At kunne dem udenad sparer tid i mere komplekse opgaver.
En andengradsligning kan nogle gange genkendes direkte som en kvadratsætning, fx x² − 6x + 9 = 0 som (x − 3)² = 0, hvilket straks viser at x = 3 er eneste løsning.
Ja, reglerne gælder for alle tal: hele tal, decimaltal og negative tal, uden undtagelse.
Gang parentesen ud led for led i stedet (fx med FOIL-metoden), og sammenlign med kvadratsætningens facit. Får du samme svar begge veje, er udregningen korrekt.
Fortsæt med et andet værktøj inden for matematik.
Løs første- og andengradsligninger trin for trin.
MatematikBeregn potenser og n'te rødder, inkl. kvadratrod.
MatematikGratis videnskabelig lommeregner med sinus, cosinus, tangens, kvadratrod, potens, hukommelse og historik over dine seneste udregninger.
Matematik