Hvad er feriepenge?
Ifølge ferieloven optjener alle lønmodtagere i Danmark feriepenge svarende til 12,5% af den ferieberettigede løn. Feriepengene bliver enten indbetalt løbende til FerieKonto (typisk for timelønnede) eller udbetalt direkte af arbejdsgiveren, når ferien holdes (typisk for fastlønnede med ferie med løn).
Eksempel: feriepenge af en årsløn
Med en årsløn på 540.000 kr. (svarende til 45.000 kr. om måneden) bliver feriepengene 540.000 × 12,5% = 67.500 kr. om året.
Eksempel: feriepenge udbetalt løbende som timelønnet
Som timelønnet indbetales beløbet typisk løbende til FerieKonto, i stedet for at blive udbetalt direkte af arbejdsgiveren.
- Timeløn
- 180 kr.
- Timer om måneden
- 160,33
- Bruttoløn
- 180 × 160,33 = 28.859,40 kr.
- Feriepenge
- 28.859,40 × 0,125 ≈ 3.607,43 kr. om måneden
Almindelig fejl: at regne feriepenge af nettolønnen i stedet for bruttolønnen
De 12,5 procent i feriepenge beregnes altid af bruttolønnen, altså lønnen før skat, ikke af den nettoløn, der reelt lander på kontoen. Regnes der forkert af nettolønnen, bliver det beregnede feriepengebeløb for lavt. Har du en bruttoløn på 30.000 kroner om måneden, er feriepengene 30.000 × 0,125 = 3.750 kroner per måned optjent, uanset hvad den tilsvarende nettoløn måtte være.
Er feriepenge skattefrie?
Nej, feriepenge er almindelig skattepligtig indkomst ligesom din øvrige løn. De bliver beskattet, når de udbetales, enten løbende eller når du holder ferien, afhængigt af din ansættelsesform.
Hvad er dagpenge?
Dagpenge er en økonomisk ydelse, du kan få fra din a-kasse, hvis du bliver ledig og opfylder medlemskabs- og indkomstkravene. Dagpengesatsen beregnes som 90% af din tidligere gennemsnitlige løn, men kan aldrig overstige det maksimale dagpengeloft, som reguleres hvert år.
Dagpengesatsen for 2026
I 2026 er den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede 22.041 kr. om måneden uden beskæftigelsestillæg, svarende til 1.017,29 kr. pr. ledighedsdag. I de første 3 måneders ledighed kan satsen med beskæftigelsestillæg være op til 26.198 kr. om måneden, hvis du har haft en høj og stabil indkomst forud for ledigheden.
Eksempel: dagpenge for en gennemsnitlig lønmodtager
Har du tjent 25.000 kr. om måneden i gennemsnit det seneste år, bliver den beregnede sats 25.000 × 90% = 22.500 kr., men da det overstiger loftet på 22.041 kr., får du udbetalt det lavere loftbeløb. Har du derimod tjent 20.000 kr. om måneden, bliver satsen 20.000 × 90% = 18.000 kr., som er under loftet, og du får derfor det fulde beregnede beløb.
Hvorfor findes der et dagpengeloft?
Dagpengesystemet er tænkt som en forsikring, der dækker en andel af indkomsttabet ved ledighed, ikke en fuld erstatning for høje lønninger. Loftet sikrer, at ydelsen forbliver en procentdel af en gennemsnitlig løn, samtidig med at de samlede udgifter til dagpengesystemet holdes inden for en økonomisk ramme, som er politisk fastsat og reguleres årligt.
Almindelig fejl: at tro alle får beskæftigelsestillægget de første 3 måneder
Det forhøjede loft på 26.198 kr. om måneden gælder kun i de første 3 måneders ledighed, og kun hvis du opfylder de særlige krav til beskæftigelsestillægget, blandt andet en høj og stabil indkomst forud for ledigheden. Mange antager fejlagtigt, at alle ledige automatisk får det højeste beløb i starten. Opfylder du ikke kravene til tillægget, får du i stedet den almindelige sats på højst 22.041 kr. om måneden fra første dag.
Dagpengesats ved forskellig tidligere løn (2026)
| Tidligere løn/md. | Dagpengesats/md. |
|---|
| 15.000 kr. | 13.500 kr. |
| 20.000 kr. | 18.000 kr. |
| 24.490 kr. og derover | 22.041 kr. (loft) |
Beregnet med formlen løn × 90 %, med loft på 22.041 kr. om måneden for 2026, som allerede nævnt ovenfor.
Vigtigt forbehold
Denne beregner giver et forenklet, vejledende skøn. Den faktiske dagpengesats afhænger af flere konkrete forhold, herunder om indkomstkravet er opfyldt, hvordan din indkomst er opgjort over de seneste 12 måneder, og eventuelle særregler for dimittender eller deltidsforsikrede. Kontakt din a-kasse for en præcis beregning af din egen sag, før du lægger et endeligt budget ud fra tallet.
Hvornår udbetales feriepenge?
Tidspunktet afhænger af din ansættelsesform. Er du fastlønnet og har ferie med løn, får du typisk et ferietillæg på 1% oveni din almindelige løn, når du holder ferie. Arbejdsgiveren har allerede indregnet feriepengene i din faste løn. Er du timelønnet, indbetales feriepengene løbende til FerieKonto eller en privat feriekortordning, og du kan selv anmode om udbetaling, når du holder ferie, via borger.dk eller FerieKonto.
Hvad kræves der for at få dagpenge?
For at være berettiget til dagpenge skal du normalt have været medlem af en a-kasse i mindst et år og opfylde et indkomstkrav, typisk at have haft en vis mindsteindtjening inden for de seneste 3 år forud for ledigheden. Kravene og de præcise beløbsgrænser fastsættes og reguleres løbende, så det er altid en god idé at tjekke de aktuelle regler hos din egen a-kasse.
Feriepenge og dagpenge hænger sammen ved ledighed
Bliver du ledig, mens du stadig har uafholdte feriepenge til gode, kan reglerne om samspillet mellem feriepenge og dagpenge være lidt indviklede. Som udgangspunkt kan du ikke få fuld dagpengesats for de dage, hvor du samtidig får udbetalt feriepenge eller ferietillæg, da ferie som regel modregnes i dagpengeperioden. Har du derimod ikke afholdt ferie eller fået feriepengene udbetalt endnu, følger de dig som en selvstændig rettighed uafhængigt af din ledighed.
Er dagpenge skattepligtige?
Ja, ligesom feriepenge er dagpenge almindelig skattepligtig indkomst. Din a-kasse indberetter automatisk udbetalingerne til Skattestyrelsen, og der trækkes A-skat af dagpengene, ligesom af almindelig løn, før beløbet lander på din bankkonto. Vil du se, hvad dagpengebeløbet bliver til efter skat, kan du sætte det ind i vores skatteberegner.
Forskellen på dagpenge og kontanthjælp
Dagpenge udbetales af en a-kasse og kræver forudgående medlemskab samt et opfyldt indkomstkrav, uafhængigt af, hvad du selv eller din husstand ejer af formue. Kontanthjælp udbetales i stedet af kommunen, kræver ikke a-kasse-medlemskab, men er til gengæld behovsbestemt og kan blive reduceret, hvis du eller en eventuel ægtefælle har formue eller anden indkomst. De to ydelser henvender sig derfor til forskellige situationer med hver sine regler for, hvem der kan modtage dem.
Hvornår bruges denne beregner i praksis?
Beregneren bruges typisk til at få et overblik over den økonomiske situation, hvis du overvejer at skifte job eller er bekymret for at blive ledig, til at tjekke om et lønforslag rammer over eller under dagpengeloftet, eller til at regne ud, hvor mange feriepenge du har optjent og til gode, inden du planlægger en længere ferie eller et sabbatår.