Hvad er et ligningssystem?
Et ligningssystem er to eller flere ligninger, der skal være sande på samme tid. Løsningen er det talpar (x, y), der passer i begge ligninger.
Løs et ligningssystem med to ligninger og to ubekendte (x og y) på formen a₁x + b₁y = c₁ og a₂x + b₂y = c₂.
Et ligningssystem er to eller flere ligninger, der skal være sande på samme tid. Løsningen er det talpar (x, y), der passer i begge ligninger.
Beregneren bruger Cramers regel: en determinant D = a₁b₂ − a₂b₁ beregnes, og x og y findes ud fra den.
Er D = 0, er linjerne parallelle. Beskriver de samme linje, er der uendeligt mange løsninger, og ellers er der ingen.
For ligningerne 2x + y = 8 og x − y = 1 giver Cramers regel D = 2×(−1) − 1×1 = −3. Løsningen bliver x = 3 og y = 2, hvilket kan tjekkes: 2×3 + 2 = 8 og 3 − 2 = 1.
En anden måde at løse samme system på er substitution: isoler y i den anden ligning, x − y = 1, så y = x − 1. Indsæt derefter i den første ligning: 2x + (x − 1) = 8, som giver 3x = 9, altså x = 3. Sæt x = 3 ind i y = x − 1 for at få y = 2, samme svar som med Cramers regel.
Ved elimination lægges eller trækkes ligningerne fra hinanden for at fjerne én af de ubekendte. Lægges 2x + y = 8 og x − y = 1 sammen, forsvinder y: 3x = 9, så x = 3. Denne metode er ofte hurtigst, når koefficienterne foran x eller y allerede passer godt sammen.
Hver ligning i systemet svarer til en ret linje på en graf. Løsningen (x, y) er det punkt, hvor de to linjer skærer hinanden. Er linjerne parallelle (D = 0), mødes de aldrig, og der er ingen løsning. Er linjerne identiske, ligger de oven i hinanden, og der er uendeligt mange løsninger.
Ligningssystemer bruges, når du skal finde to ukendte størrelser, der begge indgår i to forskellige sammenhænge, fx hvor mange voksen- og børnebilletter der blev solgt, når du kender det samlede antal billetter og det samlede beløb, eller hvor meget af to forskellige varer man skal blande for at ramme en bestemt pris eller styrke.
Der blev solgt 50 billetter i alt, og de indbragte tilsammen 4.500 kr. En voksenbillet koster 120 kr., og en børnebillet koster 60 kr. Kalder du antal voksenbilletter for x og antal børnebilletter for y, giver det ligningssystemet x + y = 50 og 120x + 60y = 4.500. Løser du det, får du x = 25 og y = 25, altså lige mange af hver. Denne opsætning med to ubekendte og to sammenhænge går igen i mange lignende hverdagsproblemer.
Determinanten D = a₁b₂ − a₂b₁ er et tal, der fortæller, om systemet overhovedet har præcis én løsning. Er D forskellig fra 0, er der altid præcis én løsning. Determinanten bruges også i Cramers regel til selve udregningen af x og y, hvor tælleren i hver brøk dannes ved at erstatte den relevante søjle med konstantleddene c₁ og c₂.
Den hyppigste fejl ved elimination og substitution er at glemme at skifte fortegn, når man trækker en ligning fra en anden eller flytter et led over på den anden side af lighedstegnet. Tjek altid løsningen ved at sætte x og y ind i begge de oprindelige ligninger. Stemmer begge, er løsningen korrekt.
Er determinanten D lig med 0, betyder det kun, at der ikke er præcis én løsning, ikke nødvendigvis, at der slet ingen findes. Beskriver de to ligninger faktisk samme linje, er der uendeligt mange løsninger, alle punkter på linjen. Kun hvis linjerne samtidig er parallelle uden at være identiske, er der virkelig ingen løsning. Tjek derfor konstantleddenes forhold, før du konkluderer, hvilken af de to situationer der er tale om.
| Størrelse | Formel |
|---|---|
| D | a₁b₂ − a₂b₁ |
| x | (c₁b₂ − c₂b₁) / D |
| y | (a₁c₂ − a₂c₁) / D |
Cramers regel for et 2×2-ligningssystem, som beskrevet i teksten ovenfor.
Metoderne virker lige så godt, selvom koefficienterne er brøker eller decimaltal, ikke kun hele tal. Er koefficienterne brøker, kan det ofte gøre regningen lettere at gange hele ligningen igennem med et tal, der gør alle koefficienter til hele tal, før substitution eller elimination bruges, uden at det ændrer selve løsningen.
Samme principper kan udvides til flere ligninger og flere ubekendte, fx tre ligninger med x, y og z. Cramers regel virker stadig, men kræver større determinanter, og i praksis bruges ofte en mere systematisk metode kaldet Gauss-elimination, hvor ligningerne omskrives trin for trin til en form, hvor de ubekendte kan findes én ad gangen.
Du skal blande en saltopløsning på 10 procent med en på 30 procent for at få 2 liter af en opløsning på 15 procent. Kalder du mængden af den svage opløsning for x liter og den stærke for y liter, giver det ligningssystemet x + y = 2 og 0,10x + 0,30y = 0,15 × 2. Løses det, fås x = 1,5 liter af 10 procent-opløsningen og y = 0,5 liter af 30 procent-opløsningen.
Inden du går i gang med selve udregningen, kan du tjekke, om koefficienterne foran x og y i de to ligninger er proportionale, altså om a₂/a₁ = b₂/b₁. Er de det, er D = 0, og systemet har enten ingen eller uendeligt mange løsninger, afhængigt af om konstantleddene også passer med samme forhold. Er koefficienterne ikke proportionale, ved du på forhånd, at der findes præcis én løsning, allerede før du har regnet den ud.
Man kan bruge substitution, elimination eller Cramers regel. Beregneren bruger Cramers regel automatisk.
Det betyder at de to ligningers linjer er parallelle og aldrig mødes.
De to ligninger beskriver faktisk samme linje, så alle punkter på linjen er løsninger.
x = 3 og y = 2.
Ja, sæt x- og y-værdierne ind i begge de oprindelige ligninger. Begge skal give et sandt udsagn.
Du isolerer én ubekendt i den ene ligning og indsætter udtrykket i den anden ligning, så du kun har én ubekendt tilbage at løse for.
Du lægger eller trækker de to ligninger fra hinanden, så en af de ubekendte forsvinder, og du sidder tilbage med én ligning med én ubekendt.
Hver ligning svarer til en ret linje. Løsningen er det punkt, hvor de to linjer krydser hinanden.
D = a₁b₂ − a₂b₁ fortæller, om systemet har præcis én løsning (D ≠ 0). Den bruges også direkte i Cramers regel til at beregne x og y.
Når du skal finde to ukendte størrelser ud fra to sammenhænge, fx antal solgte voksen- og børnebilletter ud fra samlet antal og samlet omsætning.
Fortsæt med et andet værktøj inden for matematik.