Beregn den månedlige ydelse på et fastforrentet boliglån eller realkreditlån ud fra lånebeløb, rente og løbetid.
De fleste boliglån i Danmark er annuitetslån, hvilket betyder at den samlede månedlige ydelse (afdrag plus rente) er den samme hver måned gennem hele løbetiden. I starten af lånet udgør renten den største del af ydelsen, mens afdraget udgør mest til sidst, når restgælden er faldet.
Ydelsen beregnes med annuitetsformlen: Y = L × r / (1 − (1 + r)⁻ⁿ), hvor L er lånebeløbet, r er den månedlige rente (den årlige rente delt med 12), og n er det samlede antal måneder i løbetiden.
Et lån på 2.000.000 kr. med 4% i årlig rente over 30 år (360 måneder) giver en månedlig ydelse på omkring 9.548 kr. Over hele løbetiden betales der i alt cirka 3.437.000 kr. tilbage, hvoraf ca. 1.437.000 kr. er rente.
Jo længere løbetid, jo lavere bliver den månedlige ydelse — men til gengæld betales der mere i rente samlet set, fordi restgælden er høj i længere tid. Et 20-årigt lån på samme beløb og rente giver en højere månedlig ydelse, men en markant lavere samlet renteudgift end et 30-årigt lån.
Selv små ændringer i renten kan gøre en stor forskel over en lang løbetid. Stiger renten fra 4% til 5% på et lån på 2.000.000 kr. over 30 år, stiger den månedlige ydelse fra ca. 9.548 kr. til ca. 10.737 kr. — en forskel på over 1.000 kr. om måneden.
Et fastforrentet lån har samme rente hele løbetiden, så ydelsen er forudsigelig. Et lån med variabel rente (fx F3 eller F5) justeres med jævne mellemrum efter markedsrenten, hvilket kan give en lavere rente i perioder, men også usikkerhed om, hvad ydelsen bliver fremover. Denne beregner regner med fast rente hele løbetiden.
Beregneren viser et forenklet billede af selve lånet. Den medregner ikke bidragssats til realkreditinstituttet, tinglysningsafgift, kurtage, kursskæring ved obligationslån eller eventuelle gebyrer — alle disse lægger sig typisk oveni den rene rente- og afdragsydelse og gør den faktiske udgift lidt højere end det rene lånematematiske resultat.
Selvom ydelsen er fast hver måned i et annuitetslån, ændrer fordelingen mellem rente og afdrag sig løbende. Tidligt i lånet er restgælden høj, så en stor del af ydelsen går til renter. Efterhånden som restgælden falder, falder også rentedelen af ydelsen, mens afdragsdelen vokser tilsvarende — den samlede ydelse forbliver dog uændret hele vejen igennem.
En hyppig fejl er at indtaste den årlige rente direkte i formlen uden at dele med 12 for at få den månedlige rente, eller at bruge antal år i stedet for antal måneder som n. Begge dele giver et helt forkert resultat. Beregneren håndterer denne omregning automatisk, men det er nyttigt at kende faldgruben, hvis du selv vil regne det ud i et regneark.
En af de mest nyttige ting ved en boliglånsberegner er at kunne sammenligne flere lånetilbud med forskellig rente og løbetid side om side. Selv en lille renteforskel mellem to banker kan betyde tusindvis af kroner i forskel over lånets fulde løbetid, så det kan ofte betale sig at indhente flere tilbud, før man vælger realkreditinstitut eller bank.
Med annuitetsformlen Y = L × r / (1 − (1 + r)⁻ⁿ), hvor L er lånebeløbet, r er den månedlige rente og n er antal måneder.
Cirka 9.548 kr. om måneden, og i alt cirka 3.437.000 kr. tilbagebetalt over hele løbetiden.
Fordi restgælden falder hurtigere, og der derfor betales rente af et lavere beløb i kortere tid — selvom den månedlige ydelse bliver højere.
Fast rente er uændret hele løbetiden, mens variabel rente (fx F3/F5) justeres løbende efter markedsrenten. Beregneren regner med fast rente.
Nej, den viser kun den rene rente- og afdragsydelse. Bidragssats, tinglysningsafgift og gebyrer kommer oveni i praksis.
Fordi det er selve fordelingen mellem rente og afdrag inden i ydelsen, der ændrer sig over tid — den samlede ydelse er konstant, men mere af den går til afdrag sidst i løbetiden.
Fortsæt med et andet værktøj inden for økonomi.