Sådan beregnes prisen efter rabat
Prisen efter rabat findes ved at gange den oprindelige pris med (1 minus rabatten i procent delt med 100). En rabat på 15 procent betyder altså, at du ganger prisen med 0,85, fordi du kun betaler 85 procent af den oprindelige pris.
Eksempel: en enkelt rabat
En vare koster 800 kroner, og butikken giver 15 procent rabat. Prisen efter rabat er 800 × 0,85 = 680 kroner, så du sparer 120 kroner.
Dobbelt rabat er ikke det samme som at lægge procenterne sammen
Får du to rabatter oveni hinanden, for eksempel 20 procent og derefter yderligere 10 procent, er den samlede rabat ikke 30 procent. Den anden rabat beregnes nemlig af prisen efter den første rabat, ikke af den oprindelige pris, så de to procenter kan ikke bare lægges sammen.
Eksempel: 20 procent og derefter 10 procent rabat
En vare koster 1.000 kroner. Efter 20 procent rabat koster den 1.000 × 0,8 = 800 kroner. Lægges 10 procent rabat oveni, bliver prisen 800 × 0,9 = 720 kroner. Den samlede besparelse er 280 kroner, hvilket svarer til 28 procent af den oprindelige pris, ikke de 30 procent, mange regner med i hovedet.
Tre rabatter oveni hinanden
Princippet gælder uanset hvor mange rabatter der lægges oveni hinanden. En vare til 1.200 kroner med 25, 10 og 5 procent rabat i træk koster til sidst 1.200 × 0,75 × 0,9 × 0,95 = 769,50 kroner. Lægger man de tre procenter naivt sammen, får man 40 procent, men den reelle besparelse er kun cirka 35,9 procent, en forskel der bliver større, jo flere rabatter der lægges oveni hinanden.
Find den oprindelige pris ud fra en tilbudspris
Kender du kun tilbudsprisen og rabatprocenten, finder du den oprindelige pris ved at dividere tilbudsprisen med (1 minus rabatten delt med 100), altså den omvendte udregning af at finde tilbudsprisen. En vare koster 640 kroner på tilbud med 20 procent rabat. Den oprindelige pris var 640 / 0,8 = 800 kroner, så rabatten var 160 kroner værd.
Almindelig fejl: at lægge rabatprocenten til tilbudsprisen
En hyppig fejl ved baglæns udregning er at lægge rabatprocenten til tilbudsprisen i stedet for at dividere. For tilbudsprisen på 640 kroner med 20 procent rabat giver det forkert facit 640 + 640 × 0,2 = 768 kroner, mens den korrekte oprindelige pris er 800 kroner. Fejlen opstår, fordi de 20 procent egentlig er regnet af den oprindelige, højere pris, ikke af den lavere tilbudspris.
Rabat i praksis: tilbudsskilte og udsalg
Rabatberegning bruges konstant i hverdagen, fra at gennemskue et tilbudsskilt i en butik til at sammenligne priser på udsalg og under kampagner som Black Friday, hvor flere rabatter ofte kombineres, for eksempel en generel udsalgsrabat oveni en yderligere medlemsrabat. At kunne regne den reelle, samlede rabat ud gør det lettere at vurdere, om et tilbud faktisk er så godt, som det ser ud til.
Sammenhæng med procentberegneren
Denne beregner er specialiseret til rabatter og tilbud. Skal du i stedet finde en almindelig procentdel af et tal, regne procentvis ændring ud eller forstå forskellen på procent og procentpoint, kan du finde en bredere gennemgang med flere eksempler i vores procentberegner.
Hvorfor viser butikker ofte to rabatter hver for sig?
Butikker fremhæver ofte to rabatter separat, for eksempel 30 procent udsalg og yderligere 10 procent til medlemmer, i stedet for at oplyse den samlede rabat i procent. To store procenttal ser mere attraktive ud for kunden end ét samlet tal, selvom den reelle besparelse altid er lidt lavere end summen af de to rabatter, netop fordi den anden rabat regnes af den allerede nedsatte pris.