Formlen for hastighed
Hastighed = distance divideret med tid (v = d/t). Kender du to af de tre størrelser, kan du altid finde den tredje.
Beregn hastighed, distance eller tid. Indtast de to du kender, og find den tredje. Fungerer med både meter/kilometer og sekunder/minutter/timer.
Hastighed = distance divideret med tid (v = d/t). Kender du to af de tre størrelser, kan du altid finde den tredje.
Distance = hastighed gange tid (d = v × t). Bruges fx til at finde ud af hvor langt man når på en køretur.
Tid = distance divideret med hastighed (t = d/v). Bruges til at finde ud af hvor lang tid en tur tager.
1 m/s svarer til 3,6 km/t. Beregneren viser altid resultatet i begge enheder, så du kan sammenligne.
1 kilometer er 1.000 meter, og 1 time er 3.600 sekunder. Omregner du m/s til km/t, ganger du med 1.000/1.000 meter til km og derefter med 3.600 sekunder til timer, hvilket samlet giver faktoren 3.600/1.000 = 3,6. Det er derfor tallet 3,6 går igen, uanset hvilken hastighed du regner med.
Bemærk at dette er gennemsnitsfarten over hele turen. Den faktiske hastighed har sandsynligvis varieret undervejs, fx pga. byer eller pauser.
Tiden skal være i samme enhed som farten (timer), før distancen kan beregnes.
En hyppig fejl er at dividere en distance i kilometer med en tid i minutter uden at omregne, hvilket giver et tal uden mening. Sørg altid for, at distance og tid er i enheder, der passer sammen (fx km og timer, eller meter og sekunder), før du sætter dem ind i formlen.
Løbere angiver ofte deres tempo som minutter per kilometer i stedet for km/t. En fart på 12 km/t svarer til 60 / 12 = 5 minutter per kilometer, fordi du regner ud, hvor lang tid det tager at tilbagelægge præcis 1 km ved den fart.
Formlen for hastighed bruges langt bredere end i matematiktimen, til at planlægge, hvor lang tid en køretur eller cykeltur tager, til at vurdere om en fartbøde er korrekt beregnet ud fra en strækning og et tidsrum, og i sport til at sammenligne tempo mellem forskellige distancer og discipliner.
I Danmark er standardhastighedsgrænsen 50 km/t i byzone, 80 km/t på landevej uden for byzone, og 130 km/t på motorvej, medmindre andet er skiltet. Disse grænser er nyttige at kende, når du bruger beregneren til at vurdere, om en opgivet gennemsnitsfart virker realistisk for en given strækning, eller til at regne ud, hvor meget en køretur potentielt kan forkortes ved at følge fartgrænsen præcist i stedet for at køre langsommere.
En almindelig gåtur foregår typisk ved omkring 5 km/t, mens et joggetempo for en motionist ofte ligger mellem 8 og 12 km/t. På cykel kører de fleste i almindelig fart mellem 15 og 20 km/t, mens en trænet cykelrytter kan holde et betydeligt højere tempo over længere afstande. Disse tal er grove tommelfingerregler, ikke faste standarder, men de er nyttige som et første gæt, når du skal vurdere, om et beregnet resultat virker realistisk.
| km/t | m/s | Tempo (min/km) |
|---|---|---|
| 5 km/t | 1,39 m/s | 12:00 |
| 10 km/t | 2,78 m/s | 6:00 |
| 12 km/t | 3,33 m/s | 5:00 |
| 15 km/t | 4,17 m/s | 4:00 |
| 20 km/t | 5,56 m/s | 3:00 |
| 50 km/t | 13,89 m/s | 1:12 |
| 80 km/t | 22,22 m/s | 0:45 |
| 130 km/t | 36,11 m/s | 0:28 |
Beregnet med formlerne m/s = km/t / 3,6 og tempo = 60 / km/t, ikke en officiel sats.
Skal du nå et møde, kan du regne baglæns fra mødetidspunktet for at finde ud af, hvornår du senest skal køre hjemmefra. Læg gerne lidt ekstra tid til som buffer.
Sammenhængen mellem fart og køretid er ikke lineær. At øge farten fra 40 til 50 km/t på en given strækning sparer forholdsmæssigt mere tid end at øge farten fra 100 til 110 km/t, selvom stigningen i begge tilfælde er 10 km/t. Det skyldes, at tiden findes ved at dividere distancen med farten, og ved høje hastigheder udgør de samme 10 km/t en mindre relativ ændring. Det er en del af forklaringen på, hvorfor højere fartgrænser på motorveje sjældent giver den tidsbesparelse, mange forventer.
Denne beregner finder gennemsnitsfarten over hele distancen og tidsrummet. Den fortæller ikke noget om, hvor hurtigt du kørte i hvert enkelt øjeblik undervejs. To ture med samme gennemsnitsfart kan sagtens have set meget forskellige ud, hvis den ene inkluderer en pause og den anden ikke gør.
Skal du regne med andre enheder end meter, kilometer, sekunder, minutter og timer, fx miles i timen, kan du først omregne enhederne med vores enhedskonverter og derefter bruge hastighedsformlen på de omregnede tal.
Kender du din målfart, kan du undervejs i løbet tjekke, om du ligger foran eller bagved den tid, der skal til for at nå målet.
Skal tid indsættes i timer, men er angivet i minutter, er det ikke nok blot at flytte kommaet et par pladser. 20 minutter er ikke 0,2 timer, men 20/60 ≈ 0,33 timer, fordi en time har 60 minutter, ikke 100. Bruges det forkerte decimaltal i stedet, bliver både distance og hastighed beregnet forkert, selvom selve formlen ellers er brugt korrekt.
Divider distancen med tiden: hastighed = distance / tid.
Gang med 3,6. 10 m/s svarer til 36 km/t.
Ja, vælg fanen 'Find distance' eller 'Find tid' og indtast de to andre værdier.
Fordi 1 km er 1.000 m og 1 time er 3.600 sekunder. De to forhold ganget sammen giver netop 3,6.
210 / 3 = 70 km/t.
Divider 60 med hastigheden i km/t. En fart på 12 km/t giver 60 / 12 = 5 minutter per kilometer.
84 / 80 = 1,05 timer, altså 1 time og 3 minutter.
Gennemsnitsfarten over hele distancen og tidsrummet. Den siger ikke noget om, hvor hurtigt farten var i hvert enkelt øjeblik undervejs.
Ja, omregn først til km/t eller m/s med vores enhedskonverter, og brug derefter hastighedsberegneren på de omregnede tal, så alle enheder passer sammen i formlen.
Fortsæt med et andet værktøj inden for matematik.