Guide
Moms for begyndere: hvad skal en lille virksomhed vide?
Skal du snart momsregistrere din virksomhed, eller er du bare i tvivl om, hvordan moms egentlig hænger sammen? Her er det grundlæggende forklaret fra bunden, uden regnskabsjargon, med de gældende regler, grænser og typiske faldgruber for 2026.
Opdateret: 28. juli 2026
Hvad er moms, helt grundlæggende?
Moms (merværdiafgift) er en afgift på 25%, som lægges oveni prisen på næsten alle varer og ydelser, der sælges i Danmark. Som momsregistreret virksomhed opkræver du moms af dine kunder, men du betaler også selv moms på dine egne indkøb, og det er kun differencen mellem de to, du reelt afregner med Skattestyrelsen.
Historikken bag den danske moms
Moms blev indført i Danmark i 1967 og erstattede den daværende omsætningsafgift. Satsen er hævet flere gange siden da og har ligget på de nuværende 25 procent siden 1992, hvilket gør den danske momssats blandt de højeste i EU, hvor de fleste medlemslande i dag har en standardsats et sted mellem 17 og 25 procent. Til gengæld har Danmark, i modsætning til mange andre EU-lande, valgt ikke at indføre nedsatte satser på for eksempel fødevarer eller restaurantbesøg, men holder fast i én samlet standardsats for næsten alt.
Moms i EU: fælles regler, forskellige satser
Moms er reguleret på EU-niveau gennem et fælles momsdirektiv, som sætter rammerne for, hvordan medlemslandene må opkræve moms, men de enkelte lande fastsætter selv den præcise sats inden for disse rammer. Handler din virksomhed med kunder eller leverandører i andre EU-lande, gælder der særlige regler for, hvornår og hvordan moms skal opkræves eller undlades, blandt andet gennem det såkaldte omvendt betalingspligt ved visse grænseoverskridende ydelser.
Salgsmoms og købsmoms: de to sider af regnestykket
Salgsmoms er den moms, du opkræver hos dine kunder, når du sælger noget. Købsmoms er den moms, du selv betaler, når du køber ind til virksomheden, fx en ny computer, materialer eller kontorartikler. Hver momsperiode afregner du forskellen: har du opkrævet mere salgsmoms end du har betalt i købsmoms, skal du indbetale differencen til Skattestyrelsen. Er det omvendt, får du pengene tilbage.
Eksempel: fra kvartal til afregning
En enkeltmandsvirksomhed har i et kvartal solgt for 80.000 kr. ekskl. moms og opkrævet 20.000 kr. i salgsmoms (80.000 × 0,25). Samme kvartal har virksomheden købt materialer og udstyr for 30.000 kr. ekskl. moms og betalt 7.500 kr. i købsmoms (30.000 × 0,25). Forskellen mellem salgsmoms og købsmoms er 20.000 − 7.500 = 12.500 kr., og det er dette beløb, virksomheden skal indbetale til Skattestyrelsen for kvartalet.
Momsregnskabets to søjler: salgsmomskonto og købsmomskonto
I bogføringen holdes salgsmoms og købsmoms typisk adskilt på to separate konti, indtil momsperioden afsluttes. Ved periodens udløb sammenlignes de to konti, og differencen er det beløb, der enten skal indbetales til eller modtages fra Skattestyrelsen. At holde de to beløb adskilt hele vejen igennem gør det lettere at gennemskue regnskabet og opdage eventuelle fejl, før momsangivelsen indsendes.
Momsregistreringsgrænsen: 50.000 kr. om året
Du skal momsregistrere din virksomhed, så snart du forventer en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. inden for et kalenderår. Det er omsætningen, ikke overskuddet, der afgør det. Ligger du under grænsen, kan du i stedet vælge at drive virksomheden som en PMV (personligt ejet mindre virksomhed) og slippe for momsregistrering og -indberetning. Du kan også vælge at momsregistrere dig frivilligt under grænsen, hvis du fx har store opstartsudgifter og vil kunne trække momsen fra dem.
Sådan registrerer du dig
Momsregistrering foregår på Virk.dk, samme sted som du opretter selve virksomheden (CVR-registrering). Har du en forventning om at ramme momsgrænsen snart, bør du registrere dig senest 8 dage før, du forventer at overskride de 50.000 kr., ikke først når det allerede er sket.
Hvad betyder det, at nogen driver virksomhed som PMV?
En PMV (personligt ejet mindre virksomhed) er en forenklet virksomhedsform for dig, der driver en mindre virksomhed under momsgrænsen på 50.000 kr. om året. Som PMV slipper du for momsregistrering og de tilhørende indberetninger, men du kan til gengæld heller ikke trække moms fra på dine egne indkøb. Vokser din omsætning over grænsen, skal virksomheden omregistreres til en almindelig momsregistreret virksomhedsform.
Hvor tit skal du indberette moms?
Hvor ofte du skal indberette, afhænger af virksomhedens omsætning. Ligger den momspligtige omsætning under 5 mio. kr. om året, afregner du halvårligt. Mellem 5 og 50 mio. kr. afregner du kvartalsvis, og over 50 mio. kr. afregner du månedligt. Er din virksomhed helt nystartet, skal du dog altid indberette kvartalsvis i mindst halvandet år, uanset omsætning. Først derefter vurderer Skattestyrelsen, om du kan gå ned i frekvens.
Regnskabsåret og momsperioder hænger ikke altid sammen
Momsperioderne (halvårlig, kvartalsvis eller månedlig) følger kalenderåret, uanset hvornår virksomhedens eget regnskabsår starter og slutter. Har virksomheden et forskudt regnskabsår, der for eksempel løber fra juli til juni, skal moms alligevel indberettes efter de faste kalenderperioder, ikke efter virksomhedens eget regnskabsår. Det er en detalje, der ofte overrasker nystartede virksomhedsejere, som antager, at alt regnskab følger samme periode.
Digital bogføring gør momsindberetning lettere
De fleste danske regnskabsprogrammer beregner automatisk salgsmoms og købsmoms løbende, efterhånden som fakturaer og bilag registreres, og genererer momsangivelsen klar til indberetning på skat.dk ved periodens udløb. Det reducerer risikoen for regnefejl markant sammenlignet med manuel bogføring, men det er stadig virksomhedens eget ansvar at sikre, at alle bilag er korrekt registreret, før angivelsen indsendes.
Hvad koster det at glemme fristen?
Indberetter du ikke moms til tiden, koster det som udgangspunkt en fast afgift på 1.400 kr., og Skattestyrelsen fastsætter derefter et skønnet momsbeløb, som du skal betale, indtil den rigtige indberetning er modtaget. Det skønnede beløb er ofte højere end det reelle, så det kan blive dyrt at være for sen. Sæt derfor gerne en kalenderpåmindelse til hver frist.
Fakturakrav: det du skal have styr på for at få fradrag
For at kunne trække købsmoms fra kræver Skattestyrelsen en gyldig faktura, ikke bare en kvittering. En gyldig faktura skal blandt andet indeholde sælgers navn, adresse og CVR-nummer, fakturadato og -nummer, en beskrivelse af varen eller ydelsen, samt momsbeløbet og momssatsen angivet særskilt. Mangler disse oplysninger, risikerer du at miste fradragsretten, selvom du rent faktisk har betalt momsen.
Ikke alt er momspligtigt
Nogle brancher er helt eller delvist fritaget for moms, blandt andet sundhedsydelser (fx læge- og tandlægebehandling), visse former for undervisning, persontransport, forsikring og udlejning af fast ejendom. Sælger du momsfrie ydelser, skal du typisk registreres for lønsumsafgift i stedet for moms. Er du i tvivl om, hvorvidt din branche er momspligtig, er det værd at tjekke Skattestyrelsens vejledning, før du regner med at kunne trække moms fra på dine indkøb.
Hvad hvis du sælger både momspligtige og momsfrie ydelser?
Nogle virksomheder sælger en blanding af momspligtige og momsfrie ydelser, for eksempel en klinik der både tilbyder momsfri behandling og momspligtigt salg af produkter. I det tilfælde skal virksomheden opdele sin bogføring, så moms kun beregnes og afregnes af den momspligtige del, mens den momsfrie del holdes helt uden for momsregnskabet. Købsmoms på indkøb, der bruges til begge dele, skal typisk fordeles forholdsmæssigt mellem den momspligtige og den momsfrie omsætning.
Moms ved salg til udlandet
Sælger en dansk virksomhed varer eller ydelser til kunder i andre lande, gælder ofte andre momsregler end ved salg internt i Danmark. Sælges der til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, er salget som udgangspunkt momsfrit for den danske sælger, mens køberen selv afregner moms i sit eget land. Sælges der til privatpersoner i udlandet, eller til lande uden for EU, gælder andre og til tider mere komplekse regler, som det er værd at undersøge specifikt, før man begynder at sælge over landegrænser.
Nyt for 2026: momspligt på visse undervisningsaktiviteter
Fra 1. januar 2026 er en række kommercielle undervisningsaktiviteter blevet momspligtige. Det gælder blandt andet undervisning i fitness, dans, yoga, sang og musik, når underviseren er en kommerciel aktør (fx en enkeltmandsvirksomhed) med en momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover om året. Reglen gælder kun undervisning af voksne på 30 år og derover. Driver du den slags virksomhed, er det værd at tjekke, om du nu er omfattet.
Sådan beregner du momsen i praksis
Skal du lægge moms til en pris uden moms, ganger du beløbet med 1,25. Skal du finde prisen uden moms ud fra en pris inklusive moms, deler du med 1,25 i stedet for at trække 25% fra. Det er en klassisk fejl, fordi 25% af totalprisen ikke er det samme som momsbeløbet i en pris, der allerede inkluderer moms. Vores momsberegner regner begge veje automatisk og viser regnestykket trin for trin, så du selv kan se præcis, hvordan tallet fremkommer, uden at skulle regne det ud i hånden.
Almindelig fejl: at glemme at moms ikke er en udgift for virksomheden
Mange nystartede iværksættere bogfører moms som en almindelig udgift eller indtægt, men det er den ikke. Moms er penge, virksomheden blot opkræver eller lægger ud på vegne af staten. Det er en klassisk faldgrube at bruge den opkrævede salgsmoms som om det var overskud, og så mangle pengene, når momsen skal afregnes. Et godt vane er at sætte den opkrævede moms til side på en separat konto løbende, i stedet for at lade den blande sig med virksomhedens øvrige likviditet.
Almindelig fejl: at glemme moms på gaver og eget forbrug
Tager en virksomhedsejer varer fra eget lager til privat brug, eller forærer virksomheden varer væk som gaver over en vis værdi, skal der som udgangspunkt afregnes moms af varens værdi, præcis som ved et almindeligt salg. Det er en let overset regel, fordi der ikke er nogen ekstern kunde, der betaler for varen, men Skattestyrelsen betragter det stadig som en momspligtig disposition.
Sådan bruges denne guide sammen med momsberegneren
Denne guide forklarer reglerne, grænserne og de typiske faldgruber. Skal du regne et konkret beløb ud, altså finde momsen eller nettoprisen på en bestemt faktura, er det hurtigere at bruge vores momsberegner, som regner begge veje automatisk og viser hele mellemregningen, i stedet for at skulle huske og udføre formlen selv hver gang.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal min virksomhed momsregistreres?
Så snart du forventer en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. inden for et kalenderår. Det er omsætningen, ikke overskuddet, der tæller.
Kan jeg slippe for momsregistrering, hvis jeg har lav omsætning?
Ja, ligger din forventede momspligtige omsætning under 50.000 kr. om året, kan du drive virksomheden som en PMV (personligt ejet mindre virksomhed) i stedet.
Hvor ofte skal jeg indberette moms?
Halvårligt under 5 mio. kr. i omsætning, kvartalsvis mellem 5 og 50 mio. kr., og månedligt over 50 mio. kr. Nystartede virksomheder indberetter altid kvartalsvis de første halvandet år.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at indberette moms til tiden?
Du får en afgift på 1.400 kr., og Skattestyrelsen fastsætter et skønnet momsbeløb, du skal betale, indtil den korrekte indberetning er modtaget.
Kan jeg trække moms fra på alle mine indkøb?
Kun hvis du har en gyldig faktura med sælgers CVR-nummer, fakturadato, en beskrivelse af varen og momsbeløbet angivet særskilt, og kun for indkøb der bruges i virksomheden.
Er alle brancher momspligtige?
Nej. Blandt andet sundhedsydelser, visse former for undervisning, persontransport og udlejning af fast ejendom er helt eller delvist momsfritaget.
Brug beregnerne selv